„Jeg har præcis tyve minutter, før vores manager får et totalt anfald!“ Brooke Vegas hæse stemme rungede i hospitalets nu så stille forhal. Det var altså Adams nye idé: Brooke Vega, indiemusikkens gudinde og leadsanger i Bikini. I det punk-glam-udstyr, som var hendes varemærke – i aften var det kort ballonnederdel, fiskenetsnylonstrømper, høje sorte støvler, en Shooting Star-T-shirt, der var kunstfærdigt flænget i stykker, garneret med en ægte pelsstola og et par Jackie O-briller – som hun står der i hospitalets forhal stikker hun af fra mængden som en struds i et hønsehus. Hun er omgivet af folk: Liz og Sarah, Mike og Fitzy, Shooting Stars rytmeguitarrist og bassist henholdsvis, plus en håndfuld hipsters, som jeg svagt genkender. Med sit højrøde hår ligner hun solen med dens beundrende planter, der drejer om hende. Adam er som månen, der står lidt for sig selv og stryger sig over hagen. Kim ser ud, som om hun lider af granatchok, som om bygningen lige er blevet invaderet af marsmænd. Eller måske skyldes det, at hun er helt vild med Brooke Vega. Det er Adam faktisk også. Bortset fra mig var det en af de få ting, de havde til fælles.
„Du er ude igen om et kvarter, det skal jeg nok sørge for,“ lover Adam og træder ind i hendes galakse.
Hun skrider hen til ham.