16 år gammel og gravid står jeg over for et stort problem: Barnets far vil under ingen omstændigheder vedkende sig faderskabet, så en abort er den eneste mulige løsning. Muligheden for at få en legal abort er dog forsvindende lille. Det vidste jeg fra min lillesøster: Hun havde seks måneder før fået et rungende og samstemmende nej til abort, fordi sagkundskaben var enig om, at hun sagtens kunne klare at blive mor.
Min fortvivlelse vokser, og jeg overvejer at fortælle det hele til mine hårdtprøvede og regelrette forældre eller betro mig til en af mine umodne og forvirrede teenageveninder. Månederne går, og maven vokser, uden at jeg finder en løsning. Måske skal jeg bare gøre alle en tjeneste og drukne mig.
Uddrag af bogen:
Rundvisningen i resten af huset bekræftede mine bange anelser: Stedet, og alt hvad det indeholdt, var stort, tungt, tudsegammelt og garanteret fuld af hulk og skrig om natten fra spøgelser, gespenster og søgende sjæle. Det var i sandhed et skræmmende sted, jeg piskedød skulle udholde at leve i, Gud ved hvor længe.
Og så hende fru Kristiansen: Hun måtte selv være et levn fra sidste århundrede med sin mørke kjole til under knæet og den hvasse kommanderende stemme, som ikke tålte nogen form for modsigelse. Hun var rank som et lys og bevægede sig med en generals små, men umiskendelige, stive bevægelser i kroppen, og så var der hendes øjne, hendes kolde mørke øjne. Jeg håbede seriøst, at jeg overlevede.
Der var mange, der skulle hilses på, og meget der skulle ses og fortælles om stedets dagligdag og arbejdsgang, før jeg, møgforvirret, vinkede farvel til mor og far og så dem køre væk gennem indkørslen til den parklignende store have, som hørte til Selsbjerg.
Om forfatteren:
Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80'erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90'erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø.
