Det ligner sgu en mobil med ører. Recorder, kalder han den. Ørerne er mikrofoner. Et par runde dimser på to af hjørnerne. Displayet er øjne der blinker når man taler ind i den. Den er som en lille dukke der lytter til mig. Som at have en ven herinde. En jeg kan fortælle alt.
Hvad skal jeg kalde den? Ved det ikke lige ... Ears?
Marcus og jeg har mest talt sammen på engelsk. Mit engelske, ja, ja ... Han forstår det meste, og jeg forstår det meste. Men det der kommer nu, er på mit eget sprog.
Det er sådan hun starter, og hendes fortælling er sand, det tror jeg på. Mange andre beretninger og interviews bekræfter den. Dawn, som hun kalder sig, har indtalt den på min recorder, og optagelsen er blevet skrevet ud, oversat og rettet til. Desværre har jeg jo ikke kunnet gå tilbage og spørge hende hvordan det ene og det andet helt nøjagtigt skal