At elske dig selv betyder altså at prioritere det at være lykkelig over alt andet. Og som vi lige har opdaget, består en vigtig del af det at være lykkelig af at give slip på de ting, som gør os ulykkelige. Husk, at det, der gør dig ulykkelig, ikke er det, du kigger på. Det er ikke mennesker, situationer og begivenheder i dit liv. Det er derimod dine tanker om det, du kigger på, der gør dig ulykkelig. Det tåler gentagelse, eftersom det er virkelig vigtigt: Det er dine tanker om mennesker, situationer og begivenheder i dit liv, der gør dig ulykkelig.