Der er ingen ende på Paris – den reviderede udgave

Man forventede at være trist til mode om efteråret. En del af én selv døde hvert år når bladene faldt af træerne, og deres grene stod nøgne i blæsten og det vinterkolde lys.

burde vide en smule om det system der gælder for ikke at besøge folk. Man måtte lære det. Langt senere fortalte Picasso mig at han altid lovede de rige at komme når de inviterede ham, fordi det gjorde dem så glade, og så kom der noget i vejen, og han blev forhindret i at komme. Men det havde intet at gøre med miss Stein, og det var andre mennesker han talte om.