Der er karneval i Köln. På en kirkegård finder man liget af en mand, der er klædt ud som præst. Han er ifølge et vidne blevet dræbt af en mand klædt i ridderkostume. Kort tid efter bliver endnu en mand dræbt, denne gang en rigtig præst.
Den sygemeldte kriminalkommissær Judith Krieger ser præstemordene som sin chance for at komme tilbage på arbejdet, men ligesom sin kollega Manni Korzilius møder hun kun tavshed og fortielser. Hos sjælesørgerlinjen, hvor den døde præst arbejdede, på det katolske præsteseminarium og hos den unge pige Bat, der er sikker på, at hendes veninde er blevet myrdet — og at hun ved, hvem morderen er.
SKYLDENS FARVER er den fjerde, selvstændige bog i serien om makkerparret Judith Krieger og Manni Korzilius fra kriminalpolitiet i Köln.