Det er en stor omvæltning at blive forældre første gang. Derfor føler vi os måske godt rustet, når vi planlægger barn nummer to. Men det kommer stadig bag på mange, hvor anderledes det er. Nye følelser og tanker dukker op, tiden er mere knap, og søskendejalousi melder sig måske på banen. Samtidig bliver det, vi selv bærer med os fra vores barndom, mere synligt.
I Barn nr. 2 beskriver en bred vifte af fagfolk, hvordan du forbereder dig til det nye liv og giver gode råd og tips til, hvordan du klarer hverdagen, når nr. 2 melder sin ankomst. I bogen behandles emner som
• overvejelser inden barn nr. 2
• søskendejalousi og søskendepsykologi
• skyldfølelse over ikke at have tid nok til begge børn
• familiefølelse og samhørighed
• mangel på tid til sig selv og parforholdet
• arbejdsfællesskab, opdragelse og værdier
Bogen er den første danske bog om emnet, og med den i hånden er du godt rustet til at kaste dig ud i livet med to børn.
Lykke Møller Kristensen er uddannet journalist, arbejder freelance og har bl.a. skrevet for Vores Børn, Forældre & Børn, Femina, IN og flere landsdækkende aviser. Hun er mor til tre børn.
Margrethe Brun Hansen er uddannet pædagog og psykolog. Hun har tidligere skrevet bøgerne Rød stue kalder, De kompetente forældre og Forældreguiden — sådan tackler du hverdagen med børn. Hun har desuden medvirket som ekspert i tv-programmerne Far, mor og børn og Forældre forfra på TV2.
Bidragydere: psykolog og parterapeut Kisser Paludan
sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, adfærdsforsker Elisabeth Schönbeck og jordemoder Birgit Thalwitzer.