Small data

Min egen research viser, at hvis vi „registrerer“ en oplevelse ved hjælp af flere forskellige sanser, husker vi den dobbelt så godt, som hvis vi kun havde brugt en enkelt sans. Hvis man desuden tilføjer et socialt element eller en fornemmelse af et tilhørsforhold, vil oplevelsen stå endnu klarere i vores hukommelse.

I LØBET AF ALLE DE MANGE ÅR, JEG HAR ARBEJDET MED BRANDING, har jeg opdaget, at både mænd og kvinder har to aldre: en kronologisk alder og en følelsesmæssig alder, som de føler indvendigt. (Det er et emne, jeg kommer nærmere ind på i et senere kapitel). Mænd skjuler ofte beviserne på deres yngre jeg i skuffer eller dybt nede i mapperne på deres computer, mens kvinder ikke har så svært ved at vise deres yngre jeg offentligt frem og udtrykke det åbent gennem smykker, tøjdyr og forskellige samlinger af ting. Kvindekroppen har mere synlig plads og flere muligheder for og tilladelse til at vise ting end mandekroppen. De sidste kvadratcentimeter ubrugt plads på kvindekroppen befinder sig på sålerne af hendes fodtøj, hvilket er en af grundene til, at jeg længe har været fascineret af Christian Louboutins sko med deres røde signaturfarve mellem sålen og hælen. Louboutin-hæle er ikke bare en demonstration af sex, frækhed, oprør og økonomisk status (eller det hele på én gang), men fungerer også som en hilsen til andre medlemmer af Louboutin-stammen.

Som Paulo Coelho engang skrev: „Hvis du tror, eventyr er farligt, så prøv rutinen. Den er dødbringende“.

Set fra min side er smartphones ved at presse kreativiteten ud af samfundet, især blandt de yngre generationer. Internettet kan sammenlignes med junkfood. Det tilfredsstiller appetitten i en halv time, men en time efter er man sulten igen. Selv Apples Steve Jobs udtalte engang til en journalist fra New York Times, at: „Vi sætter en begrænsning på, hvor meget teknologi vores børn bruger derhjemme“

Et enkelt tilfælde af en tilfældig og frygtelig skudepisode, der gentages på tv, har en langt større følelsesmæssig effekt end utallige statistikker trykt i en avis“.21 Internettet fremhæver de dårlige nyheder og lægger dem både bogstaveligt og fysisk i vores hænder uden at sørge for nogen form for perspektiv. Det svarer til forskellen på at tjekke finansmarkederne i realtid i modsætning til at vente på at se, hvordan de har klaret sig efter en uges eller måneds tid. Realtidsinformationer kan fungere som en slags falsk alarm.

Det er forståeligt. Vi lever i en tid, hvor vores adfærdsmønstre og kommunikation på nettet er plaget af dybere meninger og forplumringer. Det tyske ord Maskenfreiheit kan oversættes til „den frihed, maskerne giver“, og enhver, som har brugt tid på nettet, ved, at evnen til at tilpasse vores digitale jeg og vores sporadiske online-anonymitet skaber nogle personligheder, der næsten ingen lighed har med de mennesker, vi rent faktisk er, og de liv, vi rent faktisk lever, når vi er offline. Man kan sige, at vi takket være teknologien alle sammen er mindst to mennesker med mindst to boliger: et fysisk hjem og en hjemmeside. Somme tider overlapper de hinanden, men ofte gør de det ikke.

Religion kan påvirke den enkeltes beslutninger, og endelig er der traditioner, som er et lands uudtalte, underforståede kodeks for god opførsel. Trækker man disse fire faktorer fra, er vi i bund og grund alle ens. Der er mere, der forbinder os mennesker, end der deler os.

vores kost og adfærd. Et lands styreform afgør, hvor meget frihed borgerne har.

En af hans, måske, overraskende pointer er, at der kun findes fire grundprincipper, der deler menneskeheden. Klimaet, hvor vi bor, påvirker