Det var en forunderlig saft, sagde han, for den kunne både beskytte mod angreb og helbrede sår og bevare små, døde dyr for tid og evighed. Og så husker jeg synet af en lille, levende myre, som kravlede op ad barken, fandt en vej rundt om de klæbrige, gyldne dråber og forsvandt i en sprække for et øjeblik efter at komme til syne lidt længere oppe. Op, op, op.