„Du tror da vel ikke, at Jamie ville … “
„Jeg ved det ikke,“ afbrød hun. „Jeg ved ikke, hvad han kan finde på at gøre.“ Jeg genkendte kun alt for godt det stramme drag om hendes kæbeparti. Det var frugtesløst at komme med indvendinger, men jeg forsøgte mig alligevel.
„Men det ved jeg,“ sagde jeg bestemt. „Han vil gøre hvad som helst for dig, Brianna. Hvad som helst. Og selv hvis det ikke var dig, ville han gøre alt, hvad han overhovedet kunne for at få Roger med tilbage. Hans æresfølelse …“ Hendes ansigt lukkede i som en dyrefælde, og jeg indså min fejltagelse.
„Hans ære,“ sagde hun tonløst. „Ja, det er jo den, der er vigtig. Men det er vel også godt nok – så længe det betyder, at han får Roger med tilbage.“ Hun vendte sig bort og bøjede hovedet mod blæsten.
„Brianna!“ sagde jeg, men hun trak bare skuldrene op om ørerne og svøbte sjalet tættere om dem.
„Tante Claire? Vi er parate nu.“ Ian var dukket op og kiggede nu fra mig til Brianna med bekymret ansigt. Jeg kiggede fra ham til Brianna, tøvede, ville nødig efterlade hende sådan her.
„Bree?“ sagde jeg igen.
Så havde hun atter vendt sig i en hvirvel af uld og omfavnet mig med sin kolde kind mod min.