DE ENESTE
Vi er de eneste vågne
i denne store bygning af beton
og i tvilling-huset overfor
slukkes den sidste lejlighed.
Vi deler den sidste cigaret
og drikker resten af vinen.
Dine øjne reflekterer
byens evige lys udenfor,
de glimter i mørket
og uden ord er vi enige
om at ord ikke hører hjemme nu.
Der er en varme i vores kroppe
som vi gir til hinanden og kalder for sjæl.
Vi befinder os i Solsystemet
på planeten Jorden
og derfor er vi rumvæsener.
Nedsænket i natten tæt mod dig
og byen som et sus af lys uden kilde
står tanken klar som dine øjnes glimten nu:
Måske er vi mellem de sidste på denne planet.
Og derfor er det vigtigt
at vi ligger her som gesandter for det dobbelte køn
og vælger søvnen eller den vågne leg med kroppene.