bookmate game
da
Books
Anne-Marie Mai

Hvor litteraturen finder sted – bind 3

Hvor litteraturen finder sted – Moderne tider 1900–2010 er tredje og sidste bind i Anne-Marie Mais store litteraturhistorie.

Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.

I bind 1, der dækker år 1000–1800, var fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800 til 1900, var det præstegården og salonen.

I bind 3 handler det om det 20. århundredes litteratur. Her er det bladhuset, metropolen og internettet, der udgør de litteratursteder, som fortællingen snor sig om. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur.

Hvor litteraturen finder sted er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.

Læs mere om forfatteren, Anne-Marie Mai.
808 бумажных страниц
Дата публикации оригинала
2012
Год выхода издания
2012
Издательство
Gyldendal
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Цитаты

  • Pernille Arenfeldtцитирует5 лет назад
    En sjette moderne position tegnede sig i forlængelse af den danske formidling og kritik af ekspressionismen, som fik forskellige udløbere i den moderne litteratur i værker af bl.a. Johannes Weltzer (1900-51), Emil Bønnelycke (1893-1953) og Tom Kristensen og den kulturradikale digtning, som Otto Gelsted (1888-1968) og Poul Henningsen praktiserede. Her er storbyens og det moderne univers’ motivkreds i centrum; man lægger afstand til naturalisme og realisme, dyrker den moderne skønhed i byens liv og lys og det sansende og splittede menneske.
  • Pernille Arenfeldtцитирует5 лет назад
    En femte moderne position tegnede sig omkring de mange nye kvindelige forfattere. Kritikken af romantikkens univers og af gennembruddets frigørelsesidealer prægede Amalie Skram (1846-1905), Adda Ravnkilde (1862-1883), Erna Juel-Hansen (1845-1922) og Olivia Levison (1847-1894). Det kvindelitterære gennembrud udspillede sig også i den brede underholdningslitteratur og børnelitteratur, som fandt læsere omkring og lige efter århundredskiftet
  • Pernille Arenfeldtцитирует5 лет назад
    En fjerde moderne position blev til i og omkring Johannes V. Jensens forfatterskab. Her krydsedes indlevelsen i gammel, svindende almuekultur med en glubende global interesse og et moderne udsyn. Den erfaring af tab, splittelse og fremmedfølelse, som også er central i andre moderne litterære positioner, tager her form af lyrisk nøgternhed og optagethed af den unge, moderne verdens realiteter og muligheder.

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз