Ottars propaganda for kvinders friere og mindre angstbetonede seksualliv fortsatte langt ind i 1930’erne, da kvindesagen i Sverige blev en integreret del af den socialdemokratiske bevægelse, og Ottars valgsprog levede længe efter hende selv:
„Jeg drømmer om den dag, hvor alle børn, der fødes, er velkomne, hvor alle mænd og kvinder er lige, og seksualiteten et udtryk for inderlighed, ømhed og nydelse.“