da
Books
Johanne Korch

Familien på Ørnebo

På det gamle, smukke Ørnebo sidder den rige enkefru Mille Hagen. Alder og sygdom har gjort den gamle dame svag, men hendes intelligens og åndsmod fejler intet. Da hun og hendes mand, direktør Hagen, ingen børn har, skal hun nu vælge sine arvinger blandet en broget skare af nevøer og niecer. Desværre for tante Mille er ingen af disse mennesker, der kredser så glubske omkring hende, i hendes øjne værdige til at overtage det elskede Ørnebo. Kun enken efter Direktør Hagens nevø, Gustav, har ben i næsen, men Agnes Hagen har selv sit at slås med. Gustav har efterladt hende og deres unge datter Lissi i dyb gæld, og Agnes er for stolt til at bede sin tante om hjælp. Nu er det op til sagfører Beck at hjælpe de to kvinder …
Johanne Sofie Korch (1882–1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen «Efter vinter kommer vår», og hendes romaner opnåede høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin bror, Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og raffinerede psykologiske overvejelser og overgik hun ham ofte som forfatter og i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.
321 бумажная страница
Правообладатель
Lindhardt og Ringhof
Дата публикации оригинала
2016
Год выхода издания
2016
Издательство
Lindhardt og Ringhof
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Цитаты

  • Ketty Dagny Ebba Henriette Therese Eriksenцитирует6 лет назад
    Niels Leth og Tante Mille var netop gaaet ned, for Temperaturen var steget igen, og Sygeplejersken vilde derfor helst være alene med Patienten, der var Særlig medtaget i Dag og navnlig led af en stærk Hovedpine. Niels Leth kunde se, at det var daarligere med hans kære Agnes, — — men for Tante Milles Skyld passede han paa ikke at lade sig mærke med sin Angst og fik hende til at gaa med ned i Stuen.
    Lissi og Frøken Eriksen talte sjældent sammen. Sygeplejersken fandt, at den unge Pige var en højst mærkelig Person, — — at hun var angst for sin Mor, kunde man tydeligt se, — hendes store mørke, alvorlige Øjne veg næsten ikke fra Sygesengen, selv om hun lod, som om hun var optaget af den Bog, hun sad med i Skødet. Der maatte være noget i Vejen mellem hende og Familien, — — de saas aldrig sammen, og saa snart Patienten havde faaet sin beroligende Medicin om Eftermiddagen, forsvandt Pigebarnet straks for ikke at vise sig, før hendes Mor igen var ene med Sygeplejersken. Med et Ansigt som hugget i Sten kunde hun sidde i Timevis, lytte til hver Lyd fra Sengen, men ellers saa tavs og stille, at Frøken Eriksen ofte var helt uhyggelig til Mode. En underlig Størrelse var hun, — — ikke venlig og ligefrem som den øvrige Familie, men stiv, kold og mærkelig rolig.
    Rolig, — nej, det var Lissi ikke, — — alt andet, men hun forstod at beherske sig.
  • Ketty Dagny Ebba Henriette Therese Eriksenцитирует6 лет назад
    »Var du bare gaaet ind i Ørnebos Have, Niels, — stakkels Agnes har nemlig haft en — aabenbart stormende Scene med Pigebarnet, hvoraf Resultatet altsaa blev, at hun indvilligede i, at hun og Lissi skulde rejse fra os i Dag, — — bagefter er hun gaaet ned i Haven, — jeg tænker for at tage Afsked med sin Lykkedrøm.
  • Ketty Dagny Ebba Henriette Therese Eriksenцитирует6 лет назад
    »Det behøves ikke, — — Frøken Eriksen er ledig, — — og en bedre kan De ikke faa.

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз