En går op og ned
ad gangen
jeg vender og drejer mig
tænder lyset
en anden hoster inde ved siden af
en sengs knirken
jeg drikker for at mit nervesystem
kan få ro
jeg drikker for at lydene ikke
skal være skarpe barberblade
jeg drikker for at få
dit ansigt til at forsvinde
nej, for at få alt til at forsvinde
men nu i nat
jeg savner dig som vat i ørerne
jeg prøver at onanere
tvinge mine tanker
jeg prøver for fanden bare på at overleve
patienten standser ved
min dør
vandrer videre
udenfor bløder et rødt lys mørket op
jeg forestiller mig et håndled
en åben puls