Hæ, hæ, tænker Lennart. En frugt mindre til Johan! Han forsøger med besvær at sluge den tørre frugt.
Så lyder der et slags GULP. Som når man bruger en svupper på sit toilet. Lennart har en underlig fornemmelse i halsen. Som om han har slugt en toiletrulle. Han misser med øjnene.
Støvet har lagt sig. Lennart kan igen se verden omkring sig. Men hvad er det, han ser?! Akaciefrugten hænger stadigvæk lige for snuden af ham.
Men så får han øje på noget andet og endnu mærkeligere.
Ud ad hans mund stikker det nederste af en girafhals. For enden af girafhalsen sidder der en krop. Længere nede er der nogle girafben. Han får også øje på omridset af et girafhoved på sin hals. Et girafhoved, der sidder dybt nede i halsen på ham!
”Hallo! Hvem slukkede lyset?!” Girafhovedet snakker nede i Lennarts hals. ”Hallooo. Vær så venlig at tænde det igen!” fortsætter det.
”Undskyld, men ingen har slukket lyset. Du har stukket hovedet ned i min hals,” siger Lennart høfligt. ”Hvordan gjorde du det? Ville du have fat i min frugt?”
”Aha, det forklarer jo problemet,” svarer den anden giraf lige så høfligt. ”Det beklager jeg. Men det var da min frugt. Og du har vist slugt mit hoved.”
Lennart griner venligt. Den anden giraf griner med. ”Ja, lad os nu ikke stå her og mundhugges. Det ser meget klart ud fra min side. Jeg er før blevet snydt for en akacie-frugt. Det finder jeg mig ikke i igen,” svarer Lennart muntert. ”Men skal vi ikke hellere få problemet løst?”