Det individualiserede menneske kan på en dårlig dag opleve sig selv som en enecelle. Jeg er en bevægelig enecelle som arbejder kontinuerligt, holder åbent ligeså mange timer som casinoet, og som føler overbelastningen af alle de opskruede forventninger til, hvad jeg selv skal klare i selvets kultur: selvrealisering, selvbillede, selvkontrol, selvstændighed osv. Det er besværligt at skulle være så meget selv hele tiden. Man risikerer simpelthen at blive syg af sig selv. Af og til får man lyst til mere end selvhjælp