Lejlighedssange

Kom krydderi på hverdagen, men lad være med at tage andres.

De livslange bånd er opreklameret, siger jeg, de hører en anden tid til, dengang man i gennemsnit blev tredive år.

Et liv uden fester er som en landevej uden kroer, sagde min mor, og du trænger vist selv til nogle flere fødselsdage.

En familie er ligesom nytårsaften, siger min mor og sætter farten op, den bliver aldrig helt, som man havde håbet.

jeg betror mig til folk, glemmer, at I ikke er mig selv.

Jeg ved, at jeg altid bør ringe efter en taxa, når jeg begynder at føle mig sexet på et dansegulv.

dag fik jeg nok. Du bestemmer, hvornår vi går, sagde jeg, vi kan campere foran banegården for min skyld. Du var glad, nærmest opløftet, lettelsen klædte dig, og du smilede i bussen, da du så op mod de røde tal. Det var en god tid, en fantastisk tid, den bedste tid i verden, og den tilhørte dig

Din far klapper i hænderne og råber, så er der pakkeleg. Mine nerver kan ikke klare det, når tvangshygge og konkurrenceelementer kolliderer. Vi skal le og småsnakke, mens vi stjæler pakker fra hinanden. Vi skal drille hinanden lidt, men ikke for meget. Det er signalforvirring, det er skjult krigsførelse, balancegange, jeg ikke kan administrere. Jeg tager opvasken imens, siger jeg, kortvarigt indhentet af selvindsigt

Jeg forstod, at popmusikken var gudernes svar til den lidende verden. Den respekterede sentimentaliteten og påtog sig forudsigeligheden

Mennesker vil så gerne tro, at de har noget til fælles, at de går på kompromis med al troværdighed for at opretholde illusionen