«Sjældent på noget tidspunkt i dansk historie har Danmarks regent i den grad som dronning Margrethe 2. formået både at være et rigtigt levende menneske og samtidig opretholde illusionen om noget helt specielt.[…]
«Vi skal ikke hygge os i smug, men vi skal værne om vort land, vor kultur, vort sprog, ikke ved at lukke det inde i et glasskab på museet, smagfuldt belyst og med forklarende tekst – det skal ud på torvet, i vore hjem, i vore skoler, på hver arbejdsplads, der hvor livet er, hvor det kan blæse koldt og regne, men hvor solen også kommer.»
Må jeg med disse dronningeord byde læserne velkomne i dronning Margrethes store verden." -Henning Dehn-Nielsen
Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50–60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.