Thomas er vokset op i en familie med had, vold og frygt. Da han var 10 år gammel, skød han med salonrifler efter øldåser i baghaven. Han fik sin første motorcykel som 14-årig, kørte med rockere som teenager, har set folk blive banket og få skåret fingre af. Han har været nazist i 16 år og været afhængig af alkohol og sex.
Thomas har gennem livet mistet over 10 venner, som er døde af overdosis, kørt galt i påvirket tilstand eller blevet skudt.
Denne bog handler om en drengs frygt, som udvikler sig til had, som langsomt fortærer ham selv samt hans omgivelser. Hvordan han fra selvmordets rand kæmper sig til en bedre, normal tilværelse.
”På trods af alt det, jeg har været igennem, har mit liv forvandlet sig fra frygt og had til medfølelse og kærlighed. Hvis jeg kan det med min fortid, så er det noget, alle kan.”
Thomas ”Guffi” Vestergaard
Uddrag af bogen
Det får politiet til at gå løs på os, og at det er os, de går løs på, bliver opfattet som et fripas for de røde, som går helt amok.
Det bliver til et inferno af sten, flasker og knippelslag. Det lykkes til sidst for os at trække os tilbage til bussen, og selv kommer jeg op bag i den.
Resten forekommer noget sløret og er meget svært at huske. Bagruden i bussen bliver knust. Det sker med et hjørne af en fortovsflise, som uheldigvis rammer mig i nakken og snitter mit øre, så brusken i øret bliver skåret helt over.
Der sidder en lyshåret, svensk pige ved siden af mig. Hun bliver oversprøjtet med blod, og der er blod alle vegne.
Om forfatteren
Thomas ”Guffi” Vestergaard (f. 1976) er opvokset i Jystrup på Sjælland. Han var nazist i 16 år og Jonni Hansens højre hånd i den bedste del af 2000’erne. Han fik konstateret PTSD i 2014. Stifter af motorcykelklubben KOSA (Knights of Saint Anthony MC) samt erfaren foredragsholder. Privat bor Thomas alene og har tre børn.
