bookmate game
da
Books
Peter Grønlund

Fængselsliv – Vridsløselille Statsfængsel

Rockere, mordere og terrorister. Bag Statsfængslet i Vridsløselilles høje mur afsoner Danmarks farligste kriminelle. For første gang nogensinde åbnes dørene nu på klem til fængselslivet bag de massive tremmer. Den temperamentsfulde, men hyggelige forbryder Egon Olsen gjorde fængslet i Vridsløselille landskendt, men i virkelighedens verden er der intet hyggeligt og folkeligt over den rå fængselshverdag.
«Fængselsliv — Vridsløselille Statsfængsel» er historien om det lukkede fængsel, helt fra starten i 1859 og frem til i dag. Det er historien om de store fangeflugter, om rockerne, om de specielle fængselsværdier og om at arbejde på Danmarks farligste arbejdsplads.
I bogen fortælles både de rå historier om dagligdagen i fængslet, der kan være præget af vold og trusler, men også de humoristiske og lune historier som for eksempel dengang skuespilleren Jens Okking smuglede Gammel Dansk ind til fangerne.
«Fængselsliv — Vridsløselille Statsfængsel» er et unikt indblik i et råt og ubarmhjertigt stykke danmarkshistorie, som de færreste kender til.
Peter Grønlund (f. 1970) er forfatter til flere anmelderroste bøger om subkulturer og skyggesiderne i det danske samfund. Efter sin debut i 2005 modtog Peter Grønlund et arbejdslegat fra Statens Kunstråd, og i dag har han et solidt forfatterskab bag sig. Han har blandt andet udgivet bøger om den internationale hooliganscene, graffitimiljøet i Danmark, Statsfængslet i Vridsløselille og en biografi om den danske gangster Lonne.

Peter Grønlund lægger ikke skjul på, at han selv har været en del af et subkulturelt miljø i sine yngre dage — nu bliver han hyppigt brugt af de danske medier som ekspert.
236 бумажных страниц
Правообладатель
Lindhardt og Ringhof
Дата публикации оригинала
2017
Год выхода издания
2017
Издательство
Lindhardt og Ringhof
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз