Gunnar Dyrberg skriver om sin barndom i 1920'erne under meget beskedne kår på Vesterbro i København – om forældrenes kamp for at komme frem i verden og få børnene videre samme vej – om skole- og studietid – om de mærkelige forestillinger om den verden, man som barn og voksen i 1930'erne fik bibragt – om hans voksende forståelse af ret og uret – og om uansvarlighed og ungdommelig vidtløftighed, før han under Besættelsen omsider blev optaget i modstandsgruppen Holger Danske.
