Ulvehavet er en vaskeægte actionroman med brutale vikinger og bloddryppende slag. En velskrevet, autentisk og troværdig læseoplevelse.
Orm Bjørnedræber og en håndfuld overlevende af De Edsvorne er strandet i Miklagaard efter et mislykket togt. Da de får stjålet Attilas legendariske sværd af ærkefjenden Starkad, sætter den frygtede besætning kurs ud over det forræderiske ulvehav i en blodig jagt på hævn og for at generobre det dyrebare våben, der er nøglen til umådelige rigdomme.
Ulvehavet er 2. bind i vikingeserien om Orm Bjørnedræber og De Edsvorne, hans frygtede besætning på Fjordelgen.