da
Books
Cecil Bødker

Malvina

MALVINA, der er en selvstændig fortsættelse af TAVS og VANDGÅRDEN, handler om pigen, der voldtaget af sin husbond og udstødt af det hjemlige landsbysamfund tager ophold på Vandgården hos Asfærg og Tavs.

Der er nu gået fire år siden Malvina fødte sit skammens barn og hele fem år siden hun sidst besøgte sin landsby. Den grumme fortid synes glemt, men da Malvinas stedfader dukker op for at hente hende med hjem til moderens sygeleje, overvinder hun sin modvilje. Støttet af Tavs stiller hun sig ansigt til ansigt med landsbyens foragt og placerer skammen dér, hvor den hører hjemme.

Anmeldelser af VANDGÅRDEN:

«De første ord, de første linjer, og man er hendes fange og fan. Der er intet, der skal overstås, før belønningen kommer: Den er til stede i hver sætning. (…) Det er blevet til en dejlig fortælling. Dejlig i kraft af både sprog og stil, menneskeskildring og samfundsbeskrivelse.»

– Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

«Det er Cecil Bødkers kunst, at hun med knappe replikker, der måske er i slægt med den jyske underdrivelse og givet med sagatonen, kan skildre mennesker, så de står tydeligt for os. Også takket være hendes regiebemærkninger, der får læseren til at gætte med. Og det er hendes kunst, at hun usentimentalt kan fortælle om gode, nødstedte mennesker, så vi tror hvert ord. Det er ellers en svær kunst. (…) VANDGÅRDEN er idealet af fin, folkelig fortællekunst.»

– Bent Mohn, Politiken

«Man behøver ikke læse mange linjer af Cecil Bødker for at mærke, at her bliver sproget brugt af én, der både kan og vil. Cecil Bødker skriver det danskeste dansk, rent, åbent, anskueligt, helt uden fremmedord og modegloser. Det er sprog fuldt af vejr og jord og hav og himmel – og heste. (…) Cecil Bødker er stadig helt sin egen, en fortæller af de sjældne. Et væld.»

– Marie-Louise Paludan
157 бумажных страниц
Дата публикации оригинала
2016
Год выхода издания
2016
Издательство
Gyldendal

Другие версии книги

Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз