findes ondskab i verden, og den får uskyldige mennesker til at lide.
Hvis Gud er god, men ude af stand til at rette op på det, er han impotent.
Hvis Gud ikke er god men bare omnipotent, og han ikke gør noget for at rette op på disse ting, er han ond.
Hvis Gud hverken er god eller omnipotent, kan han ikke kaldes Gud.
Derfor er eksistensen af en god og omnipotent Gud en håbløs fejlslutning.
Dine øjne bliver store, når du er ægte vred. Dine brede øjenbryn ryger op, dine øjenvipper og dine læber dirrer, og dit bryst hæver sig for hvert gispende åndedrag. Så snart jeg rakte pennen tilbage, skriblede du hurtigt i notesbogen: I så tilfælde er min Gud både god og fuld af sorg. Hvis du lader dig indfange af den slags meningsløse argumenter, vil din egen eksistens en dag blive til en håbløs fejlslutning.