DØDEN PÅ HAVET er første bind i miniserien om drabsefterforsker Dirk Hoffmeyer og hans korpulente kollega Jørgen Olsen fra Nordjyllands Politi. De to forsøger at opklare et mystisk dødsfald til havs.
Den kvindelige fisker Conny dør tilsyneladende ved en ulykke på togt med trawleren BIRTHE, men der er, ting der ikke stemmer ved undersøgelsen, og det får alarmklokkerne til at ringe hos den erfarne drabsefterforsker Dirk Hoffmeyer.
DØDEN PÅ HAVET var oprindeligt en lille krimigave til deres læsere, som forfatterne lavede i et nyt samarbejde, der foregik på Facebook i april 2020 i forbindelse med Coronakrisen, men nu bliver første bind udgivet, i det der skal være en serie på seks (u)hyggelige lommekrimier.