Året er 1817 – Negerslaven Jan Leton er netop blevet sat i land ud for Skagens kyst. I hånden har han et brev, hvori det står, at han er en gave til byfoged Ole Christian Lund. Solgt til en amerikansk kaptajn, har Jan måttet forlade sin familie i Charleston. Han er mærket af savn og af livet som slave, men som byfoged Lunds tjener bliver det ham, der virkeliggør byfogedens livsdrøm: grundlæggelsen af Skagens første plantage.
Fiskerdatteren Maries stedmor drukner sig, og snart efter forsvinder den døve halvbror, uden synlig grund. Marie er alene med sin far, der, syg af sorg og skam, har lukket helt af for omverdenen. Hun kan ikke få svar på, hvad der er sket med broren, og lader sig derfor ansætte hos byfoged Lund, som hun har en mistanke om har en andel i tragedien.
Dødemandsbjerget fortæller Jans og Maries historie. Hvordan deres skæbner ufrivilligt fletter sig ind i hinanden – to eksistenser hvis indre og ydre ikke passer ind i det lukkede samfund.
Det er også en historie om Skagen, inden de første maleres ankomst. Et afsides samfund i en ubarmhjertig natur, hvor sandet, havet og vinden sætter spillereglerne for menneskenes liv.