«Han gik ud på toilettet i mellemgangen og fyldte glasset. Over håndvasken hang et spejl. Af vanvare kom han til at kaste et blik ind i det og skyndte sig at tage øjnene til sig, tvang sig så til at stirre igen: Du kan alligevel ikke rende fra dig selv. Han brød sig ikke mere om dette koldt anspændte, fremmede ansigt, der ligesom brast i opløsning, da han hamrede hånden ind i det. Men du må gøre, hvad du er nødt til, sagde han til sig selv og skyllede sine stramme knoer under vandhanen, der var ikke noget lommetørklæde, og gik tilbage til kontoret.»
Efter en lang fængselsstraf bliver en bankrøver endelig løsladt. Selvom han har fået sin frihed tilbage, er der stadig noget, der piner ham. Hans medskyldige blev aldrig straffet og har levet videre, som om intet er hændt, mens han har rådnet op i fængslet. Han spørger nu sig selv, om han vil være i stand til at skabe sig et ordentligt liv, hvis ikke han får rettet op på den uretfærdighed.
“De uforsonlige” er en nervepirrende kriminalroman om den hårfine grænse mellem retfærdighed og selvtægt. Bogen udkom første gang i 1975.
Poul Ørum (1919 — 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen «Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.
I 1975 modtog Poul Ørum Poeklubbens Pris for De uforsonlige.
