Størst af alt

Kærligheden er ikke en følelse, sagde Asger Neumann, men derimod kvaliteten af et bånd.

“Kærligheden er ikke et endemål, et sikkert ståsted, som man kan nå hen til og puste lettet ud. Kærligheden er selve vejen, vi går ad.”

Fraværet af angst for, hvornår det er slut, giver en stor frihed til at leve.

Måske forekommer betingelsesløs kærlighed kun i erindringen

bærer også på nogle tankegange om kærlighed, og de kommer til at optræde som et mentalt skema

omstændigheder.
Franiuk døbte de to tankemønstre henholdsvis soulmate-teorien og work it out-teorien. I 2002 konstruerede hun to spørgeskemabaserede skalaer til at teste dem. De skal identificere, i hvor høj grad man tror på, at kvaliteten af og tilfredsheden med et parforhold afhænger af, om man har fundet den rigtige, eller om man gør det rigtige med den, man nu engang har fundet.

Renae Franiuk fik den idé, at vores grundindstilling til kærligheden på tilsvarende vis kan påvirke, hvordan vi agerer i parforhold, uden at vi gør os det bevidst. Hun fandt i år 2000 nogle lidt ældre studier, som antydede, at vi typisk adskiller os, med hensyn til om vi tror på en slags skæbne i forhold til kærlighed – den rammer bare, og vi er hjælpeløse – eller om vi tror på, at kærlighed i høj grad er noget, der vokser frem og påvirkes af

Flere peger på, at den vestlige forestilling om, at kærlighed er – eller helst skal være – fuldstændig løsrevet fra materielle hensyn, kommer fra den kristne tradition. Det er ideen om, at den højeste form for kærlighed er en rent spirituel kærlighed til Gud

opfindelsen og udbredelsen af landbruget. Med bundethed til sted og ejendom gik man samtidig over til at binde sig i ægteskaber, der blev indgået som en kulturel kontrakt.
Man kan sige, at det evolutionære pres for at holde sammen en tid, som psykologisk blev understøttet af tiltrækning og forelskelse, nu blev overtrumfet af et kulturelt pres for at danne mere stabile par.

At kærligheden historisk blev pakket ned, skyldes den radikale forandring af livet, som skete med