Er det dog i Grunden ikke ufatteligt, at naar jeg dræber en Hund, en Fugl, en Frø, ja, blot et Insekt, jeg da ved denne letsindige eller onde Handling formaar at udslette dette Væsen, som for endnu blot et Øjeblik siden, takket være dets iboende Urkraft viste sig i sin fulde Energi og Livslyst. Men man skulde tro, at heller ikke de Millioner af Dyr, som hvert eneste Øjeblik fulde af Energi træder ind i Tilværelsen, før Forplantningsakten kan opstaa paa bar Bund af det absolutte Intet. Men naar nu saaledes den ene unddrager sig vort Blik for at gaa til et ukendt Intet, en anden træder frem, vi ved ikke hvorfra, begge tilmed har samme Skikkelse, samme Væsen, samme Karakter, blot ikke samme Materie for selv den afkaster og fornyer de jo i Løbet af deres Tilværelse – ligger det saa ikke snublende nær at antage, at det som svinder og det som træder i dets Sted er et og samme Væsen.