Helbredet var en kvalitet, hendes helbred er dårligt var en anklage lige så meget som det var et udtryk for medlidenhed. Sygdom var på en eller anden måde skyldbefængt og blev betragtet som individets manglende årvågenhed over for skæbnen. Generelt havde man vanskeligt ved at give andre retten til at være rigtig og legitimt syge, de blev altid mistænkt for at være selvoptagede.