Den moderne, individualistiske forestilling fra psykologien om, at vi kun har adgang til verden gennem vores eget, indre oplevelsesliv (vores „mentale repræsentationer“), og at vi hver især kan blive herre over, hvad dette
oplevelsesliv indeholder af mening og værdi, ja, det opfatter jeg som en nihilistisk forestilling. Det er i virkeligheden den forestilling, der gør os alle til små, almægtige guder, og det er den forestilling, en stor del af poppsykologien og selvudviklingsverdenen lever af at promovere: „Du kan, hvad du vil“, „Lykken er et valg“ og den slags motivationsslogans ophøjer individet til en almægtig kraft, der selv kan bestemme over tilværelsen og over, om den lykkes.