det nærmeste, hun kom på at takke ham.
– Henrik Plesner, sagde hun. – Jeg tror, jeg ved, hvad der skete.
– Jeg er ikke på sagen længere. Det ved du godt.
– Der var nogen, der tændte lys, sagde Rina.
Synet af den døde unge krop kom tilbage til ham. Han huskede sine egne uvelkomne tanker der midt på asfalten med liget for sine fødder