Landet som ville krig er en fiktiv fortælling om Europas kolonimagt Ølandene, der tager udgangspunkt i de midler, autoriteterne historisk set har taget i brug for at fremme civilisationen. Fortællingen strækker sig over 500 år, fra 1500-tallets korrupte konger over kolonitiden til nutidens terrorhandlinger, og den viser magthavernes skruppelløse tiltag for at opretholde magt, penge og status gennem et halvt årtusind. Det er en fortælling om civilisationens opståen, der sætter spørgsmålstegn ved motiverne bag grundlaget for det, vi kalder civilisationen, de riges høje moral og religionens berettigelse. Samtidig aktualiserer fortællingen historien i nutidens samfundsrelevante problematikker, og den kan blandt andet bruges som tankegods i en diskussion om moral, retfærdighed, økonomi, terror og instanser som FN og EU.
Uddrag af bogen
I 1282 var den sydvestlige selvstændige del af Sydøen kommet under Sydøens kontrol, og omkring 1534 blev også Vestøen en koloni, der var kontrolleret af Sydøen. I 1707 var Nordøen blevet forenet med Sydøen, og efter sammenlægningen af de to lande under en krone og et parlament, begyndte landene at kalde sig Ølandene. Nu hed landet Ølandene og Vestøen, og nu havde Ølandene kolonier over hele jordkloden. Landet havde med vold skabt et imperium, der havde øget landets indflydelse og overklassens rigdom, i den grad at overklassens forkælede ungdom for eksempel i et eller andet kasino sagtens kunne spille et gods bort på en nat, uden at det gav dem økonomiske problemer eller vågne nætter.
Om forfatteren
Verner Jørgensen (1947–2017) var en landmandssøn fra Ingstrup i Vendsyssel. Han var opvokset i en gammel købmandsgård. Det meste af hans liv var han specialarbejder på bla. bro- og tunnelprojekter her i landet, og han arbejdede også nogle år i Norge og Grønland. Han har altid haft en naturlig interesse for historie, såvel lokalhistorie som verdenshistorie. Han arbejdede på flere litterære projekter og nåede at færdiggøre denne bog kort før sin død.
