Foruden flowcharts er der maksimalt brug for fem andre dokumenttyper til at beskrive alle dele af ledelsessystemet. De fem dokumenttyper har hver deres styrke og anvendelsesområde. Oversigten nedenfor viser, hvordan de fem dokumenttyper anvendes bedst:
Beskrivelse
Typisk 2-10 linjer, som bruges til kort at uddybe en kasse i flowchartet.
Instruktion
Typisk ½-3 sider, som bruges til præcist og detaljeret at forklare, hvordan et stykke arbejde skal gennemføres.
Skema
Typisk 1 side, som primært bruges til at registrere resultater, sekundært fortæller om rækkefølgen i et stykke arbejde.
Tjekliste
Typisk 1-2 sider, som primært bruges som huskeliste, sekundært måske også til at registrere resultatet.
Specifikation
En specifikation kan være et papir, et foto, tegninger, et fysisk objekt/en master eller hvad som helst, som kan bruges til at fortælle, hvad der er godt, og hvad der er skidt.