vordan og med hvilken ret vurderer man den normale adfærd og de normale kropslige fornemmelser? De diagnostiske beskrivelser henviser til hverdagssituationer og forsøger at bestemme graden af symptomer i forhold til, hvor ofte og i hvilket omgang disse hverdagssituationer er svære at overkomme, men som Peter og Henriette udtrykker det ovenfor, er det vanskeligt at vurdere sig selv i forhold til det såkaldte normale, når man naturligvis aldrig har været andet end sig selv. Det normale er for den enkelte det sædvanlige, og samtidig indebærer det normale dét, andre mennesker repræsenterer – det ukendte normale, man stræber efter og et ideal om en normal hverdag.