Nej, man glemmer dem ikke, i hvert fald ikke bare sådan lige: Først skriver man til dem, man dypper pennen i blod, og så skriver man om hvor forfærdeligt det er. Man græder når man vågner, når man bader, når man åbner køleskabet, og når man skal i seng.
Det eneste tidspunkt man ikke græder, er når man skriver. Hæslige breve om hvor rædsomt ensomt