Paul Ekmans forskning har vist, at de fleste, navnlig mænd, smiler mindre, end de sædvanligvis gør, hvis de med overlæg lyver. Ekman mener, at det skyldes, at løgnere ved, at de fleste mennesker forbinder smil med løgn, og at de derfor bevidst skruer ned for smilevirksomheden. En løgners smil fremkommer hurtigere end et ægte smil og bliver holdt meget længere, næsten som om løgneren er iført en maske.
Et falsk smil træder ofte stærkere frem i den ene side af ansigtet end i den anden, fordi begge side af hjernen forsøger at få det til at virke ægte. Den halvdel af hjernens cortex, der har ansigtsudtryk som speciale, befinder sig i højre hjernehemisfære og sender primært signaler til venstre side af kroppen. Derfor viser falske følelser, som kommer til udtryk i ansigtet, sig mere udtalt i venstre side af ansigtet end i højre. I et ægte smil giver begge hjernehalvdele begge sider af ansigtet ordre til at opføre sig symmetrisk.