Anerkendende kommunikation

g taler fra hjernen.
Hvordan omskriver vi behov til meninger og holdninger?

at vi mennesker grundlæggende er styret af vores egne behov

Selv om det i mange situationer virker, som om det er de andres skyld, at jeg har det, som jeg har det, så bunder mine reaktioner på verden altid i noget inden i mig selv. Det, andre gør og siger, er kun anledningen til min reaktion, selve årsagen ligger inden i mig. Hvis jeg vil være anerkendende både over for mig selv og den anden, så hjælper jeg mig selv godt på vej ved at udvikle min evne til at tage ansvar for dette ‘noget’ inden i mig selv.

forlængelse af ovenstående kan vi sige, at Rosenbergs filosofi også hviler på den grundlæggende antagelse, at
… det eneste, jeg kan udtale mig sandfærdigt om, er, hvordan jeg har det, og hvad der er vigtigt for mig – og derfra give min oplevelse af virkeligheden til kende.
Alle andre ‘sandheder’, der kommer ud af min mund, vil være omskrivninger af min egen oplevelse af at være i verden og af mine reaktioner på de indtryk, jeg modtager fra verden. Derfor er det så centralt i IVK, at vi øver os i at tale ud fra os selv, så vi er klare og tydelige om, hvordan vi oplever virkeligheden – og hvorfor

Ud fra en betragtning om, at vi får det tilbage, som vi selv sender ud. Hvis vi har den åbenhed, leverer denne form for anerkendende kommunikation til gengæld ved kasse 1 – i form af mere arbejdsglæde, livskvalitet og tryghed både for dem, som vi er sammen med, og for os selv. Sådan har det været for mig, og sådan er det for rigtig mange af de mennesker, jeg har været så heldig at møde og dele kommunikationsformen med.