I Thomasevangeliet, som blev skrevet kort efter Jesu død, findes disse ord, som tillægges Jesus: „Lad den, der søger, vedblive at søge, indtil han finder. Når han finder, skal han blive urolig. Når han bliver urolig, vil han blive forundret, og han skal herske over alt.“ (Thomasevangeliet 2). Det er det første citat af Jesus i dette evangelium, og det er på mange måder den mest chokerende lære i hele denne skriftsamling. „Lad den, der søger, vedblive at søge, indtil han finder.“ Hvad søger den søgende? Hvad søger du? Hvad søger mennesker i virkeligheden? Vi har alle mange navne for det, vi søger, men uanset om vi kalder det Gud, om vi kalder det penge, om vi kalder det accept, om vi kalder det magt, om vi kalder det kontrol, så er det, vi i virkeligheden søger, at blive lykkelige. Vi søger kun disse ydre former, fordi vi tror, at hvis vi opnår dem, bliver vi lykkelige. Så det er i virkeligheden lykke, vi søger, uanset hvad vi siger, vi søger – Gud, penge, magt, prestige. Hvis vi ikke troede, at genstanden for vores søgen ville gøre os lykkelige, ville vi ikke søge efter den.