Billederne stemte også overens med Thomasens forklaring – man kunne se hende tøve mellem de to parkerede biler, se sig tilbage og derpå tage det fatale skridt ud på kørebanen uden tanke for trafikken.
Aline skar en grimasse, hver gang hun så kollisionen. Man behøvede ikke lyd for at vide, at det var rigtig alvorligt.
Men kollisionen var ikke det vigtige. Det vigtige var bræmmen af træer, som adskilte parken og fortovet. Og nærmere bestemt personer, som kunne tænkes at have forfulgt Bindi.