En ny samling elegante og humoristiske noveller fra Adda Djørup om at bemestre og overgive sig til det ikke altid lige nemme liv.

240 svin på coke på en golfbane. En lykkelig morderske i Paris. Et menneske, der vil være hund. 3 gratier fra helvede i varietékostumer. En liderlig, grædende læge på en togstation. 12 berusede digtere. En utro brud. Et græsk kor og et brombærkrat. En lille klokke, der ringer.

Poesi og andre former for trods er 16 noveller om at byde verden og døden, sorgen og sygdommen trods. Og ét digt om søvnløshed.

Pressen skriver:

»Hun har et formidabelt blik for alt det, som, med hendes eget præcise udtryk, er »fortvivlende sjovt eller mærkeligt eller oprørende — og helt igennem rædselsfuldt«, men hvad mere er, hun formår at forme sit sprællevende, dynamiske sprog, så at skriften ligefrem smyger sig op ad hver tilstand, hver stemning. Det i sig selv får hun gjort til triumf, et livsbekræftende sprogoprør.«
— Erik Skyum-Nielsen, Information

»Ofte vil man sige, rosende: Jeg glemte, at det var en bog, jeg læste, fordi det var så spændende; jeg blev forført! Men her, lykkeligt, glemmer man ikke, at det er skrift, alt imens man forføres af handlingen, eller man forføres parallelt, luksuriøst skelende: Jeg ville hele tiden vide, hvad der gemte sig bag næste, opfindsomme hjørne, og samtidig blev jeg henrykt af skriftens sprællen — som er helt igennem litterær og aldrig forsøger at gøre sig usynlig for handlingens skyld.«
— Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen
»Svirp er der flere steder i disse korte tekster, præcise turneringer i slutningen af noveller, der tager sig lette og selvfølgelige ud, men som reelt er udtryk for både elegant håndelag og livsindsigt.«
****— Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
»”Poesi og andre former for trods” [er] en vellykket samling af fortættede historier skabt med humor, vid og bid.«
***** — Camilla Lærke Mors, Ekstra-Bladet
»Provokerende og intelligent fodrer den sin læser med mørket, afvigelsen og stædigheden. Og den gør det godt! … Det er en udsøgt fornøjelse at følge med på sidelinjen, imens lydene hvislende og velvilligt smelter sammen med et billedmættet krumspringssprog. Alt flyder, og realplanet viger velvilligt for myten og metaforen…. Tabuet, længslen og skammen er novellernes kraftfelt og samtidig læserens luksus.«
***** — Mai Skydt Villadsen, Fyens Stiftstidende

Den første person