bookmate game
da
Books
Sven Wernström

Trællenes fremtid

Stina er kun 14 år, men hun føler allerede, at hendes liv er forbi. Hendes fremtid virker ligegyldig og grå, og det får hende til at gøre oprør mod dem, hun føler har holdt hende nede. Men gør hun i virkeligheden bare sin fremtid endnu mere dyster ved at vælge den løbebane? Og har hun overhovedet andre valgmuligheder?
”Trællenes fremtid” tager os med til Sverige i 1970’erne og 1980’erne, hvor arbejdsløshed, håbløshed og social uretfærdighed er med til at holde underklassen fast på bunden af samfundet. Gennem Stina, hendes familie og hendes venner skildrer bogen virkelige begivenheder som demonstrationerne mod Vietnamkrigen, atomoprustningen og arbejdernes besættelse af Goodyear-fabrikken.
”Trællenes fremtid” udkom første gang i 1982 og er sidste del af Sven Wernströms serie om menneskene på samfundets bund fra 1000-tallets trælle og op til 1980’ernes arbejdere.
Den historiske børne-og ungdomsromanserie om ”Trællene” er den svenske historie fortalt gennem det arbejdende folk. Det er historien om forskellen mellem rig og fattig, der selv efter at trællene er blevet sat fri, holder arbejderne fast i trældom. Gennem otte bøger beskrives trællenes og arbejdernes liv og den voksende ulighed op gennem svensk historie. Serien er også fortællingen om, at arbejderne er den virkelige drivkraft bag skabelsen af verdenshistorien. Det er arbejderhistorie skrevet til unge fra 15 år og opefter. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.
Trællene
I den historiske børne-og ungdomsromanserie om ”Trællene” fortæller Sven Wernström med børn og unge i hovedrollerne den svenske historie gennem det arbejdende folk. Det er historien om forskellen mellem rig og fattig, der selv efter at trællene er blevet sat fri, holder arbejderne fast i trældom. Gennem 8 bøger beskrives trællenes og arbejdernes liv og den voksende ulighed op gennem svensk historie. Det er også fortællingen om, at arbejderne er den virkelige drivkraft bag skabelsen af verdenshistorien. Det er arbejderhistorie skrevet til børn og unge fra 11 år.
Sven Wernström (1925–2018) var en svensk forfatter, der skrev et væld af bøger inden for forskellige genrer. Han er blandt andet kendt for sine historiske romaner skrevet til børn og unge, men han står også bag bøger om politik, debat og vejledninger i at skrive. Sven Wernströms bøger er blevet oversat til flere fremmedsprog, og mange af dem er udkommet på dansk.
261 бумажная страница
Правообладатель
Lindhardt og Ringhof
Дата публикации оригинала
2024
Год выхода издания
2024
Издательство
Lindhardt og Ringhof
Переводчик
Viggo Nørgaard Jepsen
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз