bookmate game
da
Books
Jeannette Walls

Glasslottet

«Glasslottet er så sjov, at det gør ondt… «— Information

Glæd jer til dette vidunder af en erindringsroman! En sensation verden over med mere end 2,5 mill. eks. solgt alene i USA, tre år på New York Times bestsellerliste og oversat til 22 sprog.

Jeannette Walls voksede op med sine forældre, hvis idealisme og stædige insisteren på ikke at tilpasse sig var deres forbandelse så vel som deres redning. Rex og Rose Mary Walls lever som nomader med deres fire børn, flytter mellem ørkenbyer i USA og camperer i bjergene.

Rex er en karismatisk og genial mand, som, når han er ædru, erobrer sine børns fantasi, lærer dem fysik, geologi og sidst men ikke mindst at omfavne livet uden frygt. Rose Mary maler og skriver og har svært ved at udholde det ansvar, der er forbundet med en familie. At tilberede et måltid, som bliver spist på et kvarter, tiltaler hende på ingen måde, når hun i stedet kan male et billede, som måske vil vare evigt.

Da det romantiske ved nomadelivet falmer, trækker familien Walls sig tilbage til en trist mineby, stedet Rex har forsøgt at flygte fra hele sit liv. Familien går mere og mere i opløsning, og Jeannette og hendes søskende må klare sig selv; de sulter, de er møgbeskidte, de fryser og bor i et faldefærdigt hus uden vand og el. Men de klarer sig og kommer videre.

Det forbløffende ved Jeannette Walls beretning er ikke blot, at hun havde vilje og mod til at komme videre, men at hun beskriver sine forældre med en så dyb kærlighed og hengivenhed. Glasslottet er en fortælling om triumf mod alle odds, men også en følsom og gribende beretning om kærlighed i en familie der på trods af dens åbenlyse fejl og mangler, gav hende en beslutsomhed til selv at skabe sig et godt liv.

Gennem to årtier skjulte Jeannette Walls sin baggrund og sine rødder, samtidig med at hun arbejdede som journalist i New York. Men nu lægger hun kortene på bordet og man sidder måbende og beriget tilbage. Glasslottet er en læseoplevelse langt ud over det sædvanlige!
361 бумажная страница
Правообладатель
Hr. Ferdinand
Дата публикации оригинала
2011
Год выхода издания
2011
Издательство
Hr. Ferdinand

Другие версии книги

Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Впечатления

  • Mie Hansenделится впечатлением8 лет назад
    👍Worth reading
    💡Learnt A Lot
    🎯Worthwhile
    🚀Unputdownable
    😄LOLZ

    Jeg havde fået denne bog anbefalet af en ven, og var ærlig talt lidt usikker på, om det var noget for mig. Men jeg blev virkelig positivt overrasket! Hold da op, hvor er det en spændende, rørende, skræmmende, varmende og interessant historie, og ikke mindst velskrevet. Virkelig værd at læse!

  • Anja Adsbøl Kristensenделится впечатлением7 лет назад
    👍Worth reading
    🔮Hidden Depths
    💡Learnt A Lot
    🎯Worthwhile
    🚀Unputdownable
    🐼Fluffy

    Wauuuu sikke en vemodig og alligevel så smuk fortælling. Man for mavepine og de flotteste billeder alligevel. Puha

  • Mette Schmidtделится впечатлением8 лет назад
    💡Learnt A Lot
    🎯Worthwhile

    En bog der gør indtryk. En historie fyldt med kummerlighed, kærlighed og stærke viljer. Kan varmt anbefales.

Цитаты

  • Erik Johansen Jappeцитирует2 месяца назад
    Jeg sagde til mor, at hvis hun forlod far, ville hun kunne få bistandshjælp, hvad hun ikke kunne nu, fordi hun var gift med en arbejdsdygtig mand. Der var folk på skolen – for ikke at nævne halvdelen af dem, der boede på Little Hobart Street – der var på offentlig forsørgelse, og så var det altså heller ikke værre. Jeg vidste, at mor var imod bistandshjælp, men disse børn fik madkuponer og tøjmærker. Staten indkøbte kul til dem og betalte deres skolefrokost.

    Mor ville ikke høre tale om det. Bistandshjælp ville gøre ubodelig psykisk skade på os børn, sagde hun. ”Du kan gå sulten i seng i ny og næ, men når du igen får mad, er du okay,” sagde hun. ”Og indimellem fryser du, men på et tidspunkt får du varmen igen. Går du først på bistandshjælp, sker der forandringer i dig. Selv om du slipper ud af forsørgelsesfælden, vil du aldrig komme af med brændemærke, der fortæller dig, at du engang var bistandsklient. Du vil have et ar på sjælen resten af dit liv.”
  • Erik Johansen Jappeцитирует2 месяца назад
    ”Far var virkelig underlig,” sagde jeg, fordi en af os jo skulle sige det.

    ”Du ville også være underlig, hvis Erma var din mor,” sagde Lori.

    ”Tror du, hun nogensinde har gjort det mod far, som hun gjorde mod Brian?” spurgte jeg.

    Ingen svarede.

    Det var ulækkert og uhyggeligt at tænke på, men det ville kunne forklare meget: Hvorfor far var flyttet hjemmefra i samme sekund, det lod sig gøre. Hvorfor han drak så meget, og hvorfor han blev så vred. Hvorfor han aldrig havde haft lyst til at besøge Welch, da vi var mindre. Hvorfor han i begyndelsen havde nægtet at tage til West Virginia sammen med os og først i sidste øjeblik havde overvundet sin modvilje og sat sig ind i bilen. Og hvorfor han rystede så heftigt på hovedet, næsten som om han havde lyst til at lægge hænderne for ørerne, da jeg forsøgte at fortælle ham, hvad Erma havde gjort mod Brian.

    ”Hold op med at tænke den slags tanker,” sagde Lori til mig. ”De ender bare med at gøre dig vanvittig.”

    Og derfor skød jeg dem ud af hovedet.
  • sophie18815цитирует5 лет назад
    eg klemte næsen sammen, som var den måde, hvorpå mor havde lært os at synke mad, der var blevet en smule fordærvet

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз