ronningen har lært sig, at hver by har et ”ansigt”, som hun udtrykker det. ”En by, som jeg tidligere kun kendte lidt til, men som jeg kom til at se mere til, er Viborg. Da jeg blev bedt om at tegne bispekåben, kom jeg på egen hånd, uden at det var fint besøg, og den ligger dér på sin banke med kirken tronende foroven og den lille bykerne forneden. Det er en af de få gamle byer, der ikke ligger ud til en fjord eller det salte vand. De andre gamle byer ligger altid ved en havn eller inde i bunden af en fjord, og det giver et andet perspektiv, at Viborg har denne placering.”
Taler vi om gamle byer, som ligger inde i en fjord, toner Roskilde frem. Byen er berømt for domkirken, hvor en stor del af kongefamilien ligger begravet. Siden 1400-tallet har kirken været kongeslægtens foretrukne gravkirke, og her er 21 konger og 18 dronninger stedt til hvile. Derudover er byen hjemsted for vikingemuseet, hvor publikum kan se de imponerende vikingeskibe. For dronningen er Roskilde en af de byer, der binder vigtige historiske tråde sammen.
En anden kendt by med en domkirke er Helsingør, og selv om dronningen ikke bruger ordet, hører den til en af hendes favoritter. Hun fremhæver, at det er lykkedes at kombinere det gamle byrum og kongeslottet Kronborg med fremragende nybyggeri. ”De nye bygninger ved havnen minder om de gamle, fordi de er udstyret med ordentlige tage og har lidt forskellig form og lidt forskellige farver. Dermed får man det flimrende billede, som klæder en by.”
Set med dronningens øjne er nybyggeriet, som selvfølgelig blev dyrere end beregnet og længe var centrum for en ophidset lokal debat, uhyre vellykket. Det gælder det nye kulturhus og bibliotek ved havnebassinet, og det gælder søfartsmuseet, som den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels placerede i havnens dok. ”Det er et fantastisk tiltag, at man udnytter den gamle tørdok til at lægge museet ned i, så man kan have et stort, spændende museum, der ikke fylder noget. Det er et genialt museum,” siger dronningen. Nede i dokken har hun set udstillinger, der viser, hvordan Danmarks fortid og nutid kobles sammen af søfarten. Ud over at vise eksempler på de skibe, der sejlede på havene i svundne tider, har museet opstillet en stor model af et containerskib fra A.P. Møller - Mærsk. Containerne med de mange forskellige varer og produkter fra hele verden er et sindbillede på globaliseringen og et perfekt eksempel på de danske skibes betydning som transportører på verdenshavene. ”Det var sørgeligt, som det gik med ØK. Men så kan man glæde sig over Mærsk, der har klaret det fantastisk og gjort Danmark kendt. De sejler stadigvæk. Skibene er lyseblå nu, men de er skam danske!” lyder det fra dronningen.
På et kort på søfartsmuseets væg kan de besøgende se, hvor skibene fra den danske handelsflåde befinder sig rundt om i verden, og for mange er det en øjenåbner at se, at Danmarks position som en kæmpe søfartsnation langtfra er et lukket kapitel.
Når dronningen taler om Helsingør, hæfter hun sig selvfølgelig o