For Platon er det alene den risiko, der fuldender Ideen og dermed lykken, som er knyttet til sandheden. Den der nægter at vende tilbage til hulen, den der unddrager sig pligten til at dele det sandes universalitet, kan meget vel siges at være tilfreds med besiddelsen af Ideen: han overser den lykke, som kun denne deling tilvejebringer.