Et kærlighedseventyr

I forfatterskabets sidste del, hvortil hører erindringerne og de to romaner Et Kærlighedseventyr (1918) og Mands Himmerig (1927), fuldførte Pontoppidan sin lange vandring mod sig selv ved at stille skarpt på den mandlige, kærlighedsfjendske magtvilje, som for ham var kulturens byrde.