Gottmann siger, at ethvert forhold mellem to mennesker har et særpræg: En særegen signatur, der opstår naturligt og automatisk. Det er derfor et ægteskab kan aflæses og afkodes så let. Fordi en essentiel del af menneskelig aktivitet – hvad enten det er noget så simpelt som at sende en besked med morsekode eller noget så komplekst som at være gift med en – har et genkendeligt og pålideligt mønster. At forudsige skilsmisse er – ligesom at følge en morsetelegrafist – et spørgsmål om mønstergenkendelse.
”Mennesker befinder sig i det ene af to stadier i et forhold,” forklarer Gottmann. ”Det første kalder jeg positiv følelses-veto, hvor positive følelser kan underkende følelsen af f. eks. irritation. Det er en slags stødpude. ’Nå, han er nok bare i dårligt humør.’ Eller de kan være i negativ følelses-veto, hvor selv en forholdsvis neutral kommentar fra partneren opleves som negativ. Er man på stadiet med negativ følelses-veto, drager man varige konklusioner om hinanden. Hvis partneren gør noget positivt, er det bare en selvisk person, der gør en positiv ting. Det er svært at ændre stadierne, men det er dem, der afgør, om partnerens eller kærestens forsøg på at udbedre skaderne faktisk opleves som et forsøg på at udbedre skaderne eller som ren og skær fjendtlig manipulation. Hvis jeg for eksempel taler med min kone, og hun siger, at jeg skal holde mund og lade hende tale færdig, så kan jeg i positiv følelses-veto sige ’undskyld, bare fortsæt.’ Jeg er ikke glad, men jeg genkender, at hun prøver at udbedre skaderne. Er jeg i negativ følelses-veto, siger jeg bare: ”Du kan rende mig, jeg får da heller ikke lov at tale færdig, du er bare den værste møgkælling, du minder om din mor.”