Det var jo ogsaa gaaet storartet den første Tid, — og — hvis dette med Lisbeth og Sommer ikke var kommet, havde hun vel ikke tabt Modet saa hurtigt, endskønt, slet saa begejstret som Lisbeth var for — — det dejlige Skovslot — — i dets nuværende Skikkelse, var hun nu langt fra, — og saa blev Enden vel desværre den, at hvis Sandheden blev kendt, — hvis Sommer og Lisbeth blev klar over, at de var Far og Datter, saa drog Lisbeth af med ham til Gaarden, Rosenlund — og levede videre der i Herlighed og Glæde, medens hun selv derimod maatte blive her som Forstanderinde alle sine Dage, uf, den Tanke var ikke til at holde ud.