Ligblomsten

lydløst ind på ham og med en resolut bevægelse køre bladet hen over struben på ham. Derfor vågnede hun ikke med et sæt, men roligt og søvnigt blinkende fra endnu en drøm, der efterlod hende med et kalejdoskop af voldscener på nethinden og en følelse af henrykkelse.
Er det ovre nu?
Hun blev liggende lidt i mørket, mens hun prøvede at vænne sig til virkeligheden. Hun kiggede på uret, der stod på klinkegulvet ved siden af sengen. Tallene viste 5:37. Det var det længste, hun havde sovet, siden hun havde indlogeret sig i huset.
En hunds gøen rungede igennem arkaden ved det gamle kloster i nabogaden. To glam efterfulgt af et kort, undertrykt hyl og så fuldstændig stilhed. Anna løftede sig på albuerne i sengen og spidsede ører et øjeblik. Hun skulle til at lægge sig

Han samlede hænderne bag nakken, mens hans blik scannede opslagstavlen på væggen over hendes plads.

“Hey,” svarede Schäfer, men han så ikke over på hende.

“Hvad sagde du til ham?”

Augustin kiggede over på Schäfer, da han trak i håndbremsen.

Karen Aagaard pegede på de to breve, der lå foran hende på bordet i det lukkede mødelokale.

“Det er en betegnelse, man brugte om alle gejstlige beskæftiget i et bispedømme undtagen ordenspræster og kapellaner, hvad dét så end er.

eneste, der føles bedre end at anskaffe sig nye ting, er at skille sig af med lortet igen.

Det var den slags hus, man boede i i Danmarks større provinsbyer, hvis man havde et velbetalt arbejde, som tandlægetypen ved Vejle Fjord eller advokaten i Sønderborg.

kaldte dem også for korherrer.” Hun smed notesbogen fra sig igen